Velkommen til Calvin Klein x Arzu. En åbenbaring af kropsidealer og perfekthedskultur – CK er ingen undtagelse.

Sex sælger, ik?

Kate Moss var i 1992 kun 17 år, da hun poserede topløs i hænderne på den 21-årige Mark Wahlberg.

Efter mange års tavshed fortæller hun om en macho-attitude på settet, og at Wahlbergs tilfredsstillelse var altoverskyggende. Men det, hun ikke havde indset, var, at alt netop handlede om hende. Alt handlede om den næsten 18-årige barnekrop, en seksualisering af den uskyldige pige og hendes frugtbarhed.

I shootet gør vi op med de machotendenser, som har hærget over mænd i generationer, og den uskyldiggørelse af kvindekroppen.

Sølvfadet bevæger sig aktivt rundt blandt de hvide, lange fingre. Pulveret på fingeren placerer sig under overlæben. Du er et ikon, men fucked. Kate, du er skyldig i at være uskyldig. Men det er, hvad kvinden er. En krop. En sjæl. Et ydre. Et indre. Du er et modehus, et tempel, men en byggeplads. Et omvandrende skønhedsideal. Du er fortiden, nutiden og fremtiden.

Cause remember: Nothing feel’s as good as Skinny.

Feel’s good to be different, right? Må du aldrig passe ind. Må du aldrig være normaliteten. Må du være unik. Må du besidde privilegiet i at ændre stereotypen og blive accepteret. Du er en mand. Du er en koncession mellem offentligheden og virksomheden – dig selv, et partnerskab. Du må lege, skælde ud, være tynd, tyk, trænet og tatoveret. Du er en mand. Bare du er en mand, giver det dig frihed. Bare du er Mark Wahlberg.

Hvis nu bare du var lige så populær i dag.

Findes der egentlig en symbiose af enighed, eller er det bare pure opspind? Kan vi enes om at være uenige? Der mangler noget. Der mangler opbakning fra jeg’et og dig’et. Der mangler forståelse for fortidens ugerninger, opbakning af ano anorexia og kropsnegativisme. Der mangler en bevidsthedsudvidelse, et kvantespring, et magtskifte. Et nu-og-her-tiltag. Et fucking accept af kaos. Ja, vi lider, vi pisselider. Vi ved ikke, hvem vi er. Vi ved ikke, hvem vi må være.

Ja, folk siger, vi er flydende, men vi er diskursramt. Vi er underlagt prototyper af vores køn.

Og selvom vi flyder, holder vi fast i den perfekte mand og kvinde (pige).